22/01/2026 0 Kommentarer
Kirkenyt: Det langsomme liv
Kirkenyt: Det langsomme liv
# Nyheder fra Brøndbyøster Kirke

Kirkenyt: Det langsomme liv
”Skynd dig langsomt” skrev digteren Benny Andersen.
Måske burde vi mennesker gøre det, altså skynde os langsomt? Vi lever nemlig i en tid, som bevæger sig i en hæsblæsende fart – og midt i det hele står vi måske og forsøger at følge med.
Temaet for forårets kirkenyt er ”Det langsomme liv”. Bladet handler om, at der findes ting i livet, som skal forstås og leves langsomt.
Sognepræst Emilie Bichel-Tuxen fremhæver i sin artikel gudstjenesten som et sted, hvor langsommeligheden lever i bedste velgående. Den har vi brug for, når samfundets acceleration og produktivitet ånder os i nakken.
Kom også med på besøg i journalist og menighedsrådsmedlem, Julie Søgaards, have. Julie påpeger, at mennesket med tiden har afkoblet sig fra naturen og dermed har mistet fornemmelsen for Skaberværket. Vi må forstå – og lære af – naturens langsomme logik i vores liv.
Læs desuden om forårets og påskens arrangementer i Brøndbyøster Kirke. Vi kan blandt andet byde på foredraget ”Året med Gud i naturen” (med fælles vandring og dejlig, varm suppe), og på den traditionsrige skærtorsdagsmiddag ved provst Ove Kollerup.
God læselyst! Og læs nu bladet igennem langsomt – det gavner.
Find Kirkenyt i en digital version her.
Du kan også hente et fysisk eksemplar af bladet i Annexgården.
Kommentarer