Lørdag den 8. august var der åbent hus på Brøndbyøster Kirkegård. Her kunne folk mødes, og de kunne få en snak om løst og fast med gartnerne på kirkegården eller præsterne i kirken. Her kommer en lille fortælling om kirkegården som sted.

Kirkegården er et sted, hvor flere stærke historier udspiller sig. Kirkegårdsområdet er indviet jord, hvilket vil sige, at en præst har erklæret området for en kristen begravelsesplads. Det foregår ved et særligt ritual, som præsten foretager i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Kirkegården fortæller dermed vores kristne historie og vores kulturhistorie. Det er det, der er det fælles ved kirkegårds-området.

Men kirkegården fortæller også vores historie om de enkelte mennesker, vi er. Der er forskellige gravpladser med gravsten, hvor de pårørende måske har sat en bænk eller et bestemt fad foran. Måske har de pårørende indskrevet særlige mindeord i gravstenen, som er et billede på det menneske, de mistede. Dette er historien om det enkelte menneske. 

På Brøndbyøster Kirkegård står der en sten, hvor nattehimlen pryder fronten. Du kan se stenen på billedet nedenfor. På stenen er der et lille billede af et skib med teksten: “God tur din gamle tyran” – med en efterfølgende smiley. Smileyen viser, at det er i kærlig mening, at ønsket om den gode tur er skrevet. Skibet viser, at den afdøde holdte af at sejle. Stenen er en humoristisk fortælling om et menneskes liv, og det er en historie, der har bredt sig ud over Brøndbyøster sogn. “Hvor er gravstenen med den sjove tekst?” er et spørgsmål, som gartnerne ofte bliver stillet af de interesserede besøgende.

I gamle dage var det almindeligt at skrive den afdødes arbejdstitel eller erhverv på gravstenen. Der kunne f.eks. stå tømrermester, gårdejer eller sognepræst. Den måde at lave gravsten på, oplever man ikke på samme måde mere. Det kunne nu ellers være interessant, hvis der på gravstenen stod kommunikationsrådgiver, blogger eller business-supervisor. 

Alt i alt må vi sige, at tiderne skifter – også på kirkegården. Selvom der måske ikke står vores erhverv og arbejde på stenen, så finder vi nye måder at udtrykke vores enkelte historie på. Vi bliver begravet på en kirkegård, og vi sætter et billede af et skib med “God tur din gamle tyran” indgraveret i stenen. Det er en måde, vi husker på, og det er en måde, vi fortæller historien til eftertiden om dem, vi elskede og som ikke er her mere.