02/07/2024 0 Kommentarer
Aftensang i kirken
Aftensang i kirken
# Aktiviteter i Brøndbyøster Kirke
Aftensang i kirken
Kom til Aftensang i Brøndbyøster Kirke, og få en pause fra verdens larm. Aftensang er en aftengudstjeneste, og her kan du komme og reflektere, fordybe dig, eller bare nyde roen i det smukke kirkerum. Ved Aftensang kan du slippe fra hverdagens strabadser og travlhed. Arrangementet afholdes én torsdag i hver måned, og dette efterår har vi følgende at byde på i Brøndbyøster Kirke:
D. 3. oktober kl. 19.30 afholder vi en unik musikalsk aften, hvor Leonard Cohens sange er i centrum. Rummet bliver fyldt med poesi, smukke melodier og dybe refleksioner. Denne gang er “En aften med Cohen” under temaet: Begyndelsens sange. Begyndelsens sange kredser om emner som skabelse og begyndelse. Begyndelser er noget der sker hele tiden – man skal bare være åben for at tingene sker.
D 7. november er der Taizé inspireret-gudstjeneste. Her deltager organist Filip Forsberg og kirkens kor. Der vil være lystænding, bøn og hyggelig stemning. Taizé er en rolig, nærmest meditativ, gudstjeneste, og her er der fokus på fordybelsen.
D. 12. december holder vi "Syng julen ind”. Aftensangen er en nytænkning af den engelske gudstjeneste, De ni læsninger. De ni læsninger stammer fra Cambridge i England, og er en musikgudstjeneste, hvor der læses ni bibeltekster. Denne aften vil der også være en masse kendte julesalmer, samt informationer om salmerne, salmedigterne og julens betydning. Kom med, når vi synger julen ind.
Vi glæder os meget til at se dig til Aftensang. Vi begynder, når dagen går på hæld og roen sætter ind.
Kommentarer