Andagt og frokost
Brøndbyøster Kirke afholder den traditionsrige Andagt og Frokost. Det er menighedsrådet, der huser det hyggelige samvær, og vi plejer at mødes nogle eftermiddage henover foråret og så igen i efteråret.
Det er provst Ove Kollerup, der afholder andagten. Og bagefter er der hyggelig frokost, hvor du kan nyde samværet med andre i sognet. Efter frokosten synger vi fra Højskolesangbogen, mens kirkens organist, Filip Forsberg, akkompagnerer på flyglet.
Følg med her på siden, når Andagt og Frokost igen løber af stablen.
