
02/07/2025 0 Kommentarer
Præst: Uden Paulus havde verden set anderledes ud
Præst: Uden Paulus havde verden set anderledes ud
# Nyheder fra Brøndbyøster Kirke

Præst: Uden Paulus havde verden set anderledes ud
Brevene fra apostlen Paulus finder vi i Det Nye Testamente. På apostlenes heste bragte Paulus’ breve ud til mange menigheder. Brevene var med til at udbrede kristendommen og har sat deres (post)stempel på den vestlige verden og (fri)mærket den moderne kirkes gudstjenesteform.
Læs sognepræst Emilie Bichel-Tuxens artikel om Paulus, som for mange mennesker står som et mysterium.
Af Emilie Bichel-Tuxen
Trods postvæsenets kummerlige kår har vi ikke sluppet brevet som medie mellem mennesker. Apostlen Paulus levede også i brevenes tid. Hvis det ikke var for hans breve, var kristendommen vedblevet at være en blandt mange mellemøstlige sekter. Men hvem var Paulus egentlig?
Han så Gud i et lysskær
Vi har to primære kilder til viden om personen Paulus. Kilderne er Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente og de 13 breve i Biblen, som tilskrives ham. Der er både uoverensstemmelser og ligheder mellem kilderne, men begge fastslår, at Paulus var af jødisk afstamning. Ifølge Romerbrevet var han mere specifikt af Benjamins stamme ligesom jødernes første konge, Saul. Det kan være årsagen til, at Paulus kaldes Saulus, inden han efter sin omvendelse til kristendommen skifter navn til Paulus.
Inden omvendelsen forfulgte Paulus kristne. Men den ivrige, farisæiske forfølger blev snart selv troende forkynder. For da Paulus ifølge Galatherbrevet befandt sig omkring Damaskus for at fordrive de jødekristne, mødte han Gud i et blændende lysskær. Det fjernede blåret fra hans øjne, så han omvendtes fra forfølgelsens sti til efterfølgelsens vej. Straks efter at have set lyset drog han til Arabien for at udbrede kristendommen til nabatæerfolket. Paulus’ kaldelse er en central del af hans biografi. Men hvem blev han kaldet til at forkynde for? Hedninger eller jøder?
De senere lutherske fortolkninger af Paulus fokuserer på hans forkastelse af jødiske regler og frigørelse fra Moselovens lænker. Forskning viser dog, at Paulus ikke skelnede skarpt mellem jødedom og kristendom. Nok var han hedningeapostel, der prædikede for romere og inddrog hedensk filosofi, men det er centralt for hans lære om frelsen, at nåden ikke skelner mellem jøde eller græker, fri eller træl, kvinde eller mand. Nåden er åben for alle – og Paulus forkastede ikke moseloven, men understregede, at den ikke længere er nødvendig for frelsen.
En mand af sin tid
Paulus var således ikke så jødefjendsk, som Martin Luther eksempelvis ville gøre ham. Men hvad med hans kvindesyn? På den ene side skulle kvinder tildække hovedet og tie i forsamlinger, på den anden side samarbejdede han med kvindelige menighedsledere som Phoebe, Junia og Prisca.
Nogle forskere argumenterer for, at tavshedspåbuddet til kvinderne er en senere tilføjelse, og at man bør fokusere på hans kønsligestilling i Galaterbrevet.
Det er dog nærliggende, at Paulus’ indskrev sig i sin samtids tanke om en kosmisk, guddommelig verdensorden, hvor kvinder var underordnet mændene. Derfor kan man stadig kan læse ham: Man skal blot stryge skriften mod hårene de steder, hvor den stritter mod vores moderne verdensopfattelse.
Nok var Paulus en mand af sin tid, men uden hans skrifter havde vores tid set markant anderledes ud. Send derfor Paulus en tanke, når du går til brevsprækken og poster et brev til din ven.
Kilder
The Blackwell Companion To Paul. 2014. Stephen Westerholm. John Wiley & Sons, Ltd.
Paulus – brudstykker af en biografi. 2009. Niels Hyldahl. Anis
Kommentarer