17/03/2026 0 Kommentarer
Tilmeldingen til konfirmation 2027 er åben
Tilmeldingen til konfirmation 2027 er åben
# Nyheder fra Brøndbyøster Kirke

Tilmeldingen til konfirmation 2027 er åben
Ved konfirmationen kan et ungt menneske blive klogere på kristendommen og sig selv – og nu kan du tilmelde dit barn til konfirmation i Brøndbyøster Kirke i foråret 2027.
Når man skal konfirmeres skal man gå til konfirmationsforberedelse. Konfirmationsforberedelsen foregår i Annexgården på Brøndbyøstervej 117B, og forløbet begynder umiddelbart efter skolernes sommerferie i 2026.
Det er sognepræsterne i Brøndbyøster Kirke, Louise Ekelund og Emilie Bichel-Tuxen, som står for konfirmationsforberedelsen og konfirmationerne.
Når man skal konfirmeres, finder man ud af, hvad den kristne tro er, hvordan den startede og hvad den betyder for vores hverdag i dag. Det er en oplagt mulighed for at stille alle de spørgsmål, man måtte have - om tro, tvivl og hvad det vil sige at være menneske.
Kommentarer