Livet er en gave, og det er høsttiden et smukt billede på. Provst Ove Kollerup fortæller, at vi i denne tid har brug for at stoppe op og lade os forundre over alt det, vi er blevet givet. Og der er fred og hvile at hente for det moderne menneske i det.

Af provst Ove Kollerup

Man må undres. Ja, jeg tror, at det er livsafgørende vigtigt for os mennesker, at vi ind imellem standser op og giver os tid til at undres. For det er, når vi undrer os, at vi kan få øje på livets storhed. Det er, når vi undres, at vi får øje på edderkoppespindenes mønstre og solens glimt i morgenduggen. Og det er i denne undren, at det endda kan forundes os, at vi får øjnene op for Guds fingeraftryk i livet omkring os.

Hvor har naturen mange ting at byde på. Og hvor har Gud mange ting at byde på! Høsttid og efterårstid er tid til at undre os over det, der måske ellers er en selvfølge for os. Tænk, at småbitte frø bliver til de sprødeste gulerødder. Tænk, at røde æbler smager anderledes end gule æbler. Tænk, at ét korn bliver til mange korn. Tænk, at appelsiner er sødere end citroner. Ja, tænk… du kan selv forsætte. Der er en hel verden at undre sig over, når man først kommer i gang.

Livet er en gave

Vi kan så let komme til at tage livet for givet. Og så bliver alting natur, selvfølgelighed og biologi. Men livet skal ikke tages for givet! Livet skal tages som "givet". Givet i betydningen: skænket eller foræret.

Livet er os givet - som gave - af Gud. Og det er for at minde hinanden om dét, at vi år efter år holder høstgudstjeneste. Og i det at undres ligger der en øjenåbner ind til livets givethed. En øjenåbner indtil det at se livet som gave og foræring og som et under.

Vi har brug for at undres! Måske i allerhøjeste grad os, der lever lige nu, hvor stress og udbrændthed er blevet folkesygdomme. En tid, hvor de allerfleste drømmer om mere tid og mere nærvær i deres dage. For i den stille undren er der fred og hvile at hente. En fred, som vi nutidsmennesker har så hårdt brug for. 

Og ved det at undres, kan der opstå en taknemmelighed i os overfor livets giver. En taknemmelighed over, at det liv, Gud har givet os, er så stort, som det er - selv i det allermindste og i det små.