02/07/2024 0 Kommentarer
Fodboldfeber og salmesang
Fodboldfeber og salmesang
# Brøndbyøster Kirkes blog
Fodboldfeber og salmesang
I skrivende stund var det i går aftes, at Brøndby spillede mod SønderjyskE og vandt 4– 0 på hjemmebane. Hver gang Brøndby scorede slukkede vi for lyden på vores fjernsyn, for at høre lyden, som blev båret med vinden ude fra stadion: Først lyder et kæmpe brøl, derefter begynder trommerne at tromme i takt, og anført af de dedikerede fans på Sydsiden bryder alle ud i taktfaste hop, mens de helt naturligt bryder ud i sang. Alle fodboldfans ved, at selv når der ikke er styring på sangene, så tager det ikke lang tid før alle finder sammen i den samme melodi og i de samme ord. Resultatet er imponerende og medrivende! Det føles, som om det hele koger over og energien smitter – Uanset om man så elsker fodbold eller ej. Når det gælder fodboldsange behøver det ikke at lyde pænt. Formålet er ikke skønsang, men at få sat ord på følelserne og synge dem ud af ens lungers fulde kraft. Energien skal bare ud af kroppen.
Det handler om de store følelser, som vi knap kan rumme indeni. Vi koger over! De MÅ ud! - på en eller anden måde. Kroppen skal med, der skal bevægelse på og der skal lyd på. Og hvor er det godt, når der er nogle der har gjort sig den ulejlighed at sætte ord på og sætte ordene på versefødder. Så lægger vi selv følelserne i når ordene bliver sunget, og alt går op i en højere enhed – alle menneskerne og alle følelserne: forenet i sangens forløsning.
Når der synges til fodbold, så synges der om at vinde eller tabe, og om at håne det andet hold, som er fjenden.
Når vi synger salmer i kirken, så synger vi om livet og døden; om urmenneskelige eksistentielle følelser, så store at de ikke er til at rumme. Vi synger om glæde, ensomhed, fremmedgjorthed, mindreværd. Om fortrydelser, skam, angst og om glæde, kærlighed, taknemmelighed og ydmyghed.
Alt går op i en højere enhed, og salmen bliver et middel til at forløse følelser og skabe fællesskab hos den syngende menighed. Gud har skabt os med en sangstemme i hver en strube, og sangen er en del af hvert eneste menneskes liv – om ikke andet så i bilen eller i brusebadet.
Præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig var stor fortaler for menighedens fællessang, som han anså som noget nær en gudsgiven forordning, hvor Gud og menneske kan mødes. Og der er da noget guddommeligt over at mødes i sang, når mange stemmer bliver til et stort kor. Grundtvig mente, at tonerne i en salme udgør en tonestige, hvorpå mennesket kan nærme sig Gud, og hvor Gud kan nærme sig mennesket – og han oplevede, at englene selv synger med i koret, når menigheden synger salmer. Måske er det englenes sang der gør, at salmesangen altid giver mig et sus, når der er gudstjeneste?
I modsætning til fodboldsangene, hvor sangene (vel) ikke er skabt til at fungere som skønsang, men i højere grad er et middel til på enkel vis at udtrykke følelser og bakke spillerne op, er der i kirken en æstetisk dimension ved musikkens udtryk. Vi har professionelle musikere ansat, og den faste menighed har salmerne liggende på rygraden og synger trygt af karsken bælg. Det kan godt være svært at turde synge med, når man er ny kirkegænger. Salmerne ligger i et toneleje, der passer godt til en modig eller øvet amatørstemme, men når man er helt ny, er det rarest at brumme. Det kan blive så pænt, at man knapt tør være med, men ender med at lytte og nyde i stedet. Salmernes musikalske og poetiske kvaliteter er også med til at berøre os, på en anden måde end fodboldsangene gør, men det er jo synd, hvis det hæmmer menighedens lyst til at deltage i fællessangen.
Det må gerne være smukt, men måske skulle vi også skæve til Brøndby Stadion og huske på, at vores salmeskat er skabt, forfinet og udvalgt, netop fordi den skal bruges. Nok er salmernes tekster og melodier underskønne, men de har et formål, der rækker ud over æstetikken. Salmerne er et middel til at få udsagt og forløst de følelser, der kan hobe sig op i et menneskeliv, og når vi synger dem sammen i kirken, skaber de nye fællesskaber. Salmerne er en gave til alle, og når alle synger sammen, hver med sit næb, så bliver det smukt. Alene fordi vi er mange forskellige, der forenes i lovsangen. Og englene synger med, når vi synger sammen.
Vi ses til babysalmesang, til kor og i kirken.
Af Camilla Cedermann
Præst i Brøndbyøster Kirke
Artiklen er fra august 2016
Kommentarer