Af provst Ove Kollerup

Det er trinitatis. Det betyder fest for Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. At kristendommen skulle have flere guder - nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden - er selvfølgelig en misforståelse, men ikke en ny misforståelse. Det er en beskyldning, der ofte er blevet gentaget - især af jøder og muslimer - men også af ateister, og såmænd også af kristne, der synes, det er svært at forstå denne treenighed. 

Tror kristne på 3 guder? Eller tror vi på én Gud? Og hvis vi siger, vi tror på én Gud, hvad er det så for noget med Sønnen og Helligånden? Er Jesus også Gud eller er Gud Jesus? Og hvor kommer Helligånden ind i billedet? Spørgsmål er der nok af - det er sværere med svarene. 

Gud er Gud. Gud er én. Gud kender vi gennem Jesus. Gud har åbenbaret sig i Jesus Kristus. Vi ved noget om Gud gennem Jesus Kristus, men vi ved ikke det hele og det kommer vi heller aldrig til, for Gud ligger langt ud over vor fatteevne.
Når vi siger, at Gud er Fader, Søn og Helligånd, så er der ikke tale om tre forskellige, men der er tale om, at Gud både er Far, Søn og Helligånd.

Trekanten

Far, Søn og Helligånd er tre sider af samme sag. Derfor fremstilles treenigheden symbolsk som en trekant med spidsen opad og et øje i midten. 

Det er ikke et billede af Gud, men netop et symbol på Gud som den, der er til stede overalt: som Gud, som Skaber, som Frelser, som Helligånd. Treenigheden er et billede på Gud, men ikke et udtømmende billede. Det er et billede, som man kan kigge på i lang tid uden nogen sinde at blive færdig med det.

Guds væsen lader sig ikke beskrive fuldt ud i ord. Alligevel har kristne til alle tider forsøgt at gøre det, fordi vi er nødt til at bruge ord. Det er den måde, vi taler med hinanden på, men vi ved jo udmærket, at ord har deres begrænsning. Der er mange ting, der ikke umiddelbart lader sig udtrykke i ord som eksempelvis glæde, sorg, kærlighed, venskab.

Derfor er det også svært at beskrive Guds væsen. Det bliver nemt for firkantet eller - ja, for trekantet! Alligevel skal vi selvfølgelig tale om Gud. Det har kristne gjort til alle tider. Vi skal bare huske, at ikke alt kan forklares, så enhver kan forstå det.

Gud er! Gud er verdens skaber, og han har skabt verden med alt, hvad der er i den - også dig og mig. Og vi er skabt til at være Guds børn, til at leve i fællesskab med Gud og hinanden. For at menneskene kunne vide noget mere om Gud, åbenbarede Gud sig i Kristus. Kun gennem Kristus, kender vi Gud. Det er gennem Kristus, at vi ved, at der er noget, der hedder nåde, velsignelse, syndernes forladelse og det evige liv. Og det er Helligånden, der åbner vore øjne og hjerter, så vi kommer til tro.

Én opgave – én mission

Efter at Jesus var blevet oprejst fra de døde mødte han flere gange sine disciple. Han var sammen med dem, talte med dem, spiste sammen med dem. Og til sidst – inden han fór til himmels – sender han dem ud i hele verden for at døbe. Og de skal netop døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Jesus siger ikke, at de skal døbe i Guds navn, men netop i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Så pålægger han dem at lære de døbte at holde hans befalinger – det vil sige at elske Gud og at elske sin næste. Flere befalinger er der ikke. Men det er såmænd også rigeligt. Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple. Det er jo noget af en opgave, men heldigvis er opgaven ledsaget af et løfte: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Gå ud i al verden! Den opgave er også vores. Vi skal gå ud, forkynde og være vidner. Det at have en opgave, hedder også at have en mission. Og ligesom Jesu elever dengang gik i gang, dér hvor de var, så kan vi jo også begynde her, hvor vi er.