Marts i Brøndbyøster Kirke: Forår for fuld musik

Marts i Brøndbyøster Kirke: Forår for fuld musik

Marts i Brøndbyøster Kirke: Forår for fuld musik

# Nyheder fra Brøndbyøster Kirke

Marts i Brøndbyøster Kirke: Forår for fuld musik

Marts i Brøndbyøster Kirke byder både forårsstemning, gudstjenester og en vellydende koncert. 

”Hvad var det dog, der skete?” synger vi i digterpræsten, Kaj Munks, sang om Den Blå Anemone. For hvilket under det dog er: Hver gang forårsblomsterne begynder at spire frem fra jorden. Det er en glædens tid, når haverne stråler af farver fra forårsblomster.

Ved Andagt og frokost den 6. marts kl. 13.00 er alle velkomne til en meningsfuld eftermiddag. Vi mødes til andagt i kirken, og bagefter er der frokost i Annexgården i hyggeligt samvær. Og mon ikke, at sangen om Den Blå Anemone vil være på repertoiret, når vi afslutter dagen med at synge fra Højskolesangbogen. Tilmeld dig dagen her.

Der er også noget for de små i kirken. Sognepræst Louise Ekelund inviterer nemlig til Spaghettigudstjeneste den 20. marts kl. 17.30 (og ikke klokken 19.00, som vi ellers ved en fejl skrev i det fastelavnsbrev, vi sendte ud).
Her vil Louise fortælle om, hvor vigtigt det er at have en god ven. I Bibelen var der nemlig en mand, der hed Zakæus, og han var ikke god til at få venner. Men at have en god ven er mere værd end alle de penge og den guld, der er i verden.
Tag hele familien under armen og kom til spaghettigudstjeneste – man møder bare op til en hyggelig aften.

Vi har også en smuk Koncert for violin og orgel den 23. marts kl. 15.00 i kirken. Violinist Jakob Elmark er studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og her udvikler han sit talent og sin musikalitet. Ved koncerten i kirken vil han i samspil med kirkens organist Filip Forsberg komme helt ind i dit musiske hjertekammer med violinens bløde og liflige toner. Kom og få en stærk musikalsk oplevelse i Brøndbyøster Kirke – der er gratis entre til koncerten.  

Vi holder gudstjenester hver søndag kl. 10.00. Og du kan se i kalenderen på hjemmesiden hvilken præst, der prædiker. Du er hjerteligt velkommen til at komme.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed